Allerførst kan vi berolige evt. bekymrede og fortælle, at ingen regner med at orkanen kommer helt op til os. Vi har fået mails om at forberede os ved at købe vand, batterier og stearinlys, og der er sandsynlighed for at skolen lukker. Det vi formodentligt kommer til at mærke, er ufattelige mængder af nedbør, men da vi bor forholdvis højt, skulle det ikke blive problematisk...nu må vi vente og se.
Under alle omstændigheder håber vi, at det hele er overstået, når vi kommer til onsdag d. 31 oktober - Halloweendag. For nogle uger siden var der salg af brugte kostumer på en af skolerne i området, og Elias fik erhvervet sig en "levende død" udklædning og Agnes et prinsesse-heks outfit. Vi har fået pyntet haven med en kæmpe edderkop, spindelvæv og skeletter og på onsdag går det så løs med parade på skolen og trick og treat om eftermiddagen. Trick og treat betyder sjov eller ballade, og går ud på at gå fra dør til dør og få slik i ufattelige store mængder - der er nogle der glæder sig!
![]()
Den forgange weekend har vi været meget sociale i forhold til, hvad vi ellers har været siden vi kom. Fredag var jeg ude og spise med sundhedsplejersken fra børnenes skole, som også er dansker. Vi er lige gamle og det er rart at kende nogle landsmænd, når man synes det hele bliver lige lovlig amerikansk.. Anja, som hun hedder, og hendes kæreste, var også nogle af dem, vi inviterede til housewarmning om lørdagen udover Lars' kollegaer, en fra kirken og vores "reservemor" Pat, som hjalp os med at finde bolig m.m i starten.
![]()
Det var en skøn blanding af mennesker fra mange kulturer, og det var en udfordring at lave mad, når der både var hinduister på forskellige niveauer, jøder og glutenallergikere. Proffesoren, som Lars arbejder sammen med, er også dygtig pianist og gav et jazzet nummer på klaveret, hvortil en af vores indiske gæster begyndte at synge halvtoneskalaer. Meget fremmedartet men vældig hyggeligt indslag. Bagefter blev der også fundet en guitar frem og sunget Hallelujah, som altid er et hit.
![]()
![]()
![]()
I dag var vi så inviteret hjem til Agnes' klassekammerat Bella for at se amerikansk fodbold. De boede så tæt på os, at vi valgte at gå, hvilket altid frembringer stor forundring hos amerikanere. Huset var kæmpe stort og havde bl.a. en biograf i kælderen..:) Mens "fodboldkampen" kørte på det gigantiske lærred, blev vi serviceret med alverdens ting, og fik talt en del med deres naboer, hvor manden sjovt nok også er dansker.
Da jeg var på kursus sidste år, diskuterede vi bl.a. danskhed, og om man overhovedet kunne knytte identitet sammen med sit fædreland. Jeg mente at det havde væsenlig betydning, og er KUN blevet bekræftet i min holdning. Man kan have nok så fine meninger som global verdensborger, men det giver emmervæk en samhørighed at kunne være fælles om at savne rugbrød og ryste på hovedet af det amerikanske paveskrankeri.
Nå, men Bellas forældre var rigtig flinke og er helt sikkert nogle vi kommer til at se mere til.
![]()
![]()
Under alle omstændigheder håber vi, at det hele er overstået, når vi kommer til onsdag d. 31 oktober - Halloweendag. For nogle uger siden var der salg af brugte kostumer på en af skolerne i området, og Elias fik erhvervet sig en "levende død" udklædning og Agnes et prinsesse-heks outfit. Vi har fået pyntet haven med en kæmpe edderkop, spindelvæv og skeletter og på onsdag går det så løs med parade på skolen og trick og treat om eftermiddagen. Trick og treat betyder sjov eller ballade, og går ud på at gå fra dør til dør og få slik i ufattelige store mængder - der er nogle der glæder sig!
Den forgange weekend har vi været meget sociale i forhold til, hvad vi ellers har været siden vi kom. Fredag var jeg ude og spise med sundhedsplejersken fra børnenes skole, som også er dansker. Vi er lige gamle og det er rart at kende nogle landsmænd, når man synes det hele bliver lige lovlig amerikansk.. Anja, som hun hedder, og hendes kæreste, var også nogle af dem, vi inviterede til housewarmning om lørdagen udover Lars' kollegaer, en fra kirken og vores "reservemor" Pat, som hjalp os med at finde bolig m.m i starten.
Det var en skøn blanding af mennesker fra mange kulturer, og det var en udfordring at lave mad, når der både var hinduister på forskellige niveauer, jøder og glutenallergikere. Proffesoren, som Lars arbejder sammen med, er også dygtig pianist og gav et jazzet nummer på klaveret, hvortil en af vores indiske gæster begyndte at synge halvtoneskalaer. Meget fremmedartet men vældig hyggeligt indslag. Bagefter blev der også fundet en guitar frem og sunget Hallelujah, som altid er et hit. 
En anden sjov ting ved at få gæster, var at høre vores børn kommunikere på engelsk. Vi kan mærke at de bliver bedre og bedre, og især Silja kunne sagtens tale med folk i løbet af aftenen. Når vi ser film på engelsk oversætter Elias mange af ordene til dansk, og Agnes kommer hver dag hjem og spørger
I dag var vi så inviteret hjem til Agnes' klassekammerat Bella for at se amerikansk fodbold. De boede så tæt på os, at vi valgte at gå, hvilket altid frembringer stor forundring hos amerikanere. Huset var kæmpe stort og havde bl.a. en biograf i kælderen..:) Mens "fodboldkampen" kørte på det gigantiske lærred, blev vi serviceret med alverdens ting, og fik talt en del med deres naboer, hvor manden sjovt nok også er dansker.
Da jeg var på kursus sidste år, diskuterede vi bl.a. danskhed, og om man overhovedet kunne knytte identitet sammen med sit fædreland. Jeg mente at det havde væsenlig betydning, og er KUN blevet bekræftet i min holdning. Man kan have nok så fine meninger som global verdensborger, men det giver emmervæk en samhørighed at kunne være fælles om at savne rugbrød og ryste på hovedet af det amerikanske paveskrankeri.
Nå, men Bellas forældre var rigtig flinke og er helt sikkert nogle vi kommer til at se mere til.
